AFLYST! Anders Fjelsted & Heino Hansen

Vært: Tjelle Vejrup

BAKKEHUSET COMEDY NIGHT I SAMARBEJDE MED IBUR

7. maj 2020
20.00 – (dørene åbner 19.30)

Pris almindelig billet: 160,-
Ungdomsbillet: 60,- (under 25 år)

Der skal fremvises billed-ID i døren ved ungdomsbilletter

Aflyst

Anders Fjelsted & Heino Hansen
Comedy

HEINO HANSEN

Heino har skabt sig en kometkarriere inden for stand-up. Han debuterede i 2008 og var allerede året efter fast opvarmer for Linda P. Heino kunne efterfølgende opleves til Zulu Comedy Galla i både 2009 og 2010, hvor han også var nomineret til Talentprisen, samt i “DM i stand-up” i 2010 og 2015, hvor han begge gange blev en publikumfavorit og nr. 2 i selve finalen.

Comedy-fans kender ham også fra de to shows “Heino & Jakobs onemanshow”(2013) samt “Heino i Hegnet”(2016), en udsolgt tour der af Zulu Comedy Festivals anmelder blev belønnet med ordene “en kæmpe succes”.

ANDERS FJELSTED

Anders Fjelsted har formået at tage sin barnlige nysgerrighed med ind i sit voksenliv, og det – kombineret med hans snart 25 års erfaring – gør ham til en utroligt dygtig og driftsikker komiker. Han leverer et kanonshow hver gang.

Han viste sine talenter frem i showet “Barnligt voksen” fra 2011 – om det at være gift og familiefar, mens man stadig har et indre barn, der gerne vil ud. Og om den utilstrækkelighed man kan føle ved det. Som titlen på hans næste show afslører, så føler han ikke helt selv, at han er der endnu, for i 2014 udgav Fjelsted showet ”Lige ved og voksen”, hvor han nu var blevet 38 og flyttet i hus med have og hele pivtøjet.

Anders Fjelsted får bare folk til at grine. Altid en garanti for et godt show.

Vært: Tjelle Vejrup

Uanset om publikum er 14 eller 70, er Tjelle den rette komiker for jer. Med over ti års erfaring har han underholdt stort set alle typer publikum til alle typer arrangementer. Han er en utroligt nærværende komiker, der ser sit publikum i øjnene og inddrager dem, så man føler sig talt med – og ikke til.

Stilen er jysk og tilbagelænet, uden stress, men samtidig i et tempo, hvor opmærksomheden holdes fast, og ingen føler sig efterladt. Med et standup-sæt, der har stået sin prøve foran både unge, gamle og midt imellem, og et stærkt gen for at improvisere, er man garanteret et personligt show, hvor kinderne gør ondt af at grine og smile.

Hvis du måske føler, du har set Tjelle før, så kan det være i et utal af tv-programmer som ’Versus’ på DR1, ’Rundt På Gulvet’ på TV2 og klassiske programmer som ’Live Fra Bremen’ og ’Bingo Banko’, hvor han for år tilbage fik sit første gennembrud.

2020-04-01T13:50:27+02:00