DOBBELT JUBILÆUMSKONCERT
BO EVERS OG JUNCKER MED BAND

18. september 2020
20.00 – (dørene åbner 19.00)

GRATIS ENTRÉ

Når der er fyldt op i lokalet, så lukkes der ikke flere ind. Det maksimale antal af  personer i lokalet er pt. 150. I tilfælde af restriktioner fra myndighederne kan dette tal ændres.

GRATIS KONCERT

Koncerten er en del af vores jubilæum og er støttet af Ikast-Brande kommune

BO EVERS

Bo Evers sange har efterhånden begået sig i mange meget forskellige konstellationer. I Chief 1’s radiohit-produktioner, i sigøjner-svingende live-versioner i selskab med sine gypsy-venner på fem Danmarksture, og i et bredere lydbillede i selskab med den akustiske kvintet Modspil. Uanset indpakningen, udspringer og udklækkes sangene dog alle fra samme sted: Når Bo Evers sidder alene med sin guitar. Denne tur byder på en unik mulighed for at opleve mange af hans sange, både de kendte og de mindre kendte, i deres nøgne grundform. Kun akkompagneret af hans finurlige fingerspil, hans stemme og måske en enkelt røverhistorie eller to om sangenes ophav. Forvent en rørende og svingende aften med intimitet, humor, alvor og eventyr.

JUNCKER MED BAND

I 2020 er det 25 år siden at Juncker første gang fik spillet en af sine sange i radioen. Det var en torsdag eftermiddag på P3 anført af Alex Nyborg Madsen. Dengang hed bandet Bloom og sangen hed Timebomb.

Som solist blev Junckers gennembrudssingle ’Mogens og Karen’.
Senere blev Juncker igen folkeeje med den populære sang ’Havana’ til TV-serien ’Mod fjerne kyster’. Nu er Juncker aktuel som sanger og komponist til efterfølgeren til TV-serien: Denne gang med sangen ’Wallenberg’, om båden af samme navn, og til serien ’Kurs mod Nord’.
Samtidig har Juncker, som mangeårig beboer i Brønshøj og lokal fodboldfan på opfordring, skrevet en hyldestsang til Brønshøj Boldklub ifm. deres 100-års jubilæum: ‘Udover Brønshøj’ – En lokal nationalmelodi!

Junckers mest personlige og verdensanskuende album til dato udkom i 2018: ‘GLOBUS NV’.
Singlen ’Sidste Nat På Fabrikken’ blev efterfulgt af  Det Er Lige Meget’, ‘Som Det Er Lige Nu’ og ‘Donegall Road’ og de bliver alle afspillet flittigt på DR Radio.
Albummet blev modtaget med 5 stjerner i bl.a. GAFFA og med ordene: ‘På GLOBUS NV drager Juncker ud i verden og vender altid hjem i sangene, der dyrker spændingsfelterne mellem udlængsel og hjemve på hans vel nok mest helstøbte album’.

Juncker er genkendelig – aldrig kedelig. Der er eftertænksomhed samt catchy tekster og kompositioner i Junckers sange.

2020-04-14T11:30:01+02:00