COMEDYKLUBBEN I BAKKEHUSET IKAST ANNE BAKLAND JACOB TINGLEFF

ComedyKlubben – dagens komikere annonceres snarest

4. september 2025
20.00 – (dørene åbner 19.00)

PRIS: 160,-

Billetter kan købes fysisk på Ikast-Brande Bibliotek eller et hvilket som helst andet salgssted for Billetten.dk.

Dette arrangement anbefales ikke til børn under 15 år. Deltager disse alligevel, skal det være i følge med en voksen, og selskabet bedes placere sig bagerst i salen.

BILLETSALGET ÅBNER 23. APRIL KL. 10:00

ComedyKlubben vender naturligvis tilbage!

Anne Bakland

Jeg er stand-up komiker, årgang 1986, og fandens god til at lave frikadeller.
Jeg har en forkærlighed for at finde det sjove i både de små og store ting i livet. Mine shows er en blanding af skarpe observationer og selvironiske betragtninger, der får både unge og voksne til at grine. Jeg elsker at dele mine oplevelser og tanker på scenen, og mit mål er altid at skabe en aften fyldt med grin og eftertanke.

Jacob Tingleff

Jeg er stand-up komiker, manuskriptforfatter og fraskilt far til to dejlige drenge. Siden 1996 har jeg levet udelukkende af at fortælle historier, og det er jeg meget stolt af.

Du kender mig måske fra showene Ulige uger, Guide til parforhold, Pyt med skjorten, Farvelagte frustrationer og/eller Den ægte vare. Måske gør du ikke. Jeg går mere op i at være nysgerrig på livet, samtiden og mennesker end i at være kendt.

I 2015 blev jeg nomineret til Årets Komiker for showet Ulige uger, der handlede om, hvordan jeg kom videre efter min skilsmisse, og jeg var den første stand-upper der blev (godt) anmeldt i DR2’s Smagsdommerne og den første til at opføre et onemanshow på Det Kgl. Teater.

Aftens vært: Henriette Thuesen

Hun er et crazy mix af femme fatale & forstadsfrue. Med sit originale materiale kommer hun vidt omkring og formår med stor træfsikkerhed at ramme et bredt publikum, da hendes vinkel på tilværelsen er tilpas skæv og overraskende.

Engang imellem kan komikerne være heldige at blive tilbudt TV-optagelser eller andet, som vil medføre at ComedyKlubben må ændre deres line-up. I et sådanne tilfælde informerer vi via mail og sociale medier.