DET GYLDNE ORD
Krøjgaard og Jensby

Tidligere chefredaktør fra Ikast Avis, Steen Hebsgaard, interviewer forfattermakkerne Louise Jensby og Anne Krøjgaard.

13. november 2024
16.30 – 18.00  (dørene åbner 16.00)

GRATIS ENTRÉ 

Det Gyldne Ord i Bakkehuset

Det gyldne ord går ud på at skabe en samtale med en eller flere lokalkendte personer og det kan handle om alt mellem himmel og jord. Det er tilrettelagt sådan, at det starter klokken 16.30 og slutter klokken 18.00. På den måde kan man nå det mellem arbejde og aftensmad, og så er der en chance for at man kan finde tid til det i en ellers travl hverdag. Entréen er gratis og vi glæder os til dybe og gode samtaler i Bakkehuset

Dagens gæster

Anne Krøjgaard og Louise Jensby
Forfatterne bag Jagten på Judaskoden – (og måske en to’er på tidspunktet for Det gyldne ord).

Hvordan skriver man en bog, hvordan gør man det som to personer, hvor meget arbejde er der i det og hvornår kan man kalde sig succesfuld? Der er mange spørgsmål, der rejser sig når man har to lokale forfattere i sofaen. Vi satser på, at vi får svar på noget af det når Krøjgaard og Jensby tager plads i sofaen til Bakkehusets – ‘Det gyldne ord’.