Favorittes 6

Frokostjazz

7. december 2019
11.00 – (dørene åbner 10.30)

Pris: 60, / Medlem 0,-

BILLETTER KAN KUN KØBES I DØREN

Favorittes 6

Evergreens fra radioens guldalder – 3 charmerende sangerinder og en råswingende trio.
Først koncert og derefter en lille swing-om.

Tre charmerende sangerinder og en råswingende trio er klar til at underholde med et udadvendt, jazzcabaret-lignende program: Nostalgi, humor og en masse god musik.

Cilja Haugland, Karoline Budtz og Kirsten Pedersen er alle professionelle sangsolister. Foruden raffineret 3-stemmig barbershop byder de på solo-numre, scat-sang, step-dans og percussion samt blæserindslag på saxofon, kazoo-kor og mund-trompet.  Dygtigt, sødt og hamrende musikalsk.

Den forrygende pianist Hans Esbjerg danner sammen med den nynnende(!) bassist Jesper Carlsen og janitsharen Peter Bjerrum en maskulin backing-trio, som garanterer showet en jazzet iklædning af alt fra romantiske ballader og popslagere til gospel og big band. Et elegant touch, tilsat et grundigt drive, heftig improvisation og lidt spasmageri – jazz!

Favorittes 6 genskaber 30’ernes barbershop-stemning, med tre piger samlet om én mikrofon, og leger sig igennem et romantisk, kækt og indbydende repertoire fra 1920’erne og op til 1950’erne. Træffere med Andrews Sisters, Four Jacks, Lørdagspigerne, Louis Armstrong, Nat King Cole, Svend Asmussen, Leo Mathiesen og Mills Brothers, En perlerække af sange, der har overlevet årtier, fordi de taler til hjertet hos både unge og gamle og som appellerer til både koncert og dans.

Favorittes holder til i Århus og består af
Kirsten Pedersen, sang/sax,
Cilja Haugland, sang/arr,
Karoline Budtz, sang/perc,
Peter Bjerrum, janitshar
Hans Esbjerg, piano
og Jesper Carlsen, bas.

2019-04-16T12:06:01+02:00