Nikolaj Kirk

Foredrag – Nak & Æd

26. marts 2020
19.00 – (dørene åbner 18.30)

Pris: 195,-

KØB BILLET

Nikolaj Kirk
Nak & Æd

Nikolaj Kirk vil blandt andet fortælle om, hvordan han får inspiration til at arbejde kreativt med naturstoffet på tv. Hvorfor hedder programmet Nak & Æd? Smager en husmår godt? Det er nogle af de spørgsmål, Nikolaj vil svare på i foredraget. Han vil desuden fortælle om, hvordan han arbejder med programmet Nak & Æd, om hans holdninger til jagt og om vildtet, han går efter i de nye programmer.

OM NIKOLAJ KIRK
Prisvindende kok og forfatter særligt kendt fra Nak og Æd

Nikolaj Kirk blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, efter han medvirkede i tv-programmer som Mad i kassen, Go’ morgen Danmark og ikke mindst det populære livsstilsprogram Nak og Æd om jagt og natur, som han laver i samarbejde med Jørgen Skouboe Møller.

Gastronomi er Nikolaj Kirks helt store passion, som han har skrevet mange bøger om og modtaget adskillige priser for. I forlængelse af passionen for gastronomi søger Nikolaj Kirk konstant efter nye teknikker rundt omkring i verden, som kan inspirere ham til nye retter. Inspirationen kommer ofte fra de mange små lokalsamfund, hvor han får lov til at være en del af kulturen for en stund for at kunne lære nye teknikker. Når Nikolaj Kirk laver mad, er det vigtigste for ham de mange grundteknikker, der ligger bag hver enkel råvare. Alle råvarer er ligeværdige ifølge Nikolaj Kirk, hvad end det er en dansk kartoffel eller en dyr trøffel!

Nikolaj Kirk er udlært fra Hotel Imperial og Hotel Baltik i 1992-1993. Han har været køkkenchef på diverse restauranter, men valgte i 2003 at blive selvstændig. Desuden har han udgivet bogen ”Beretninger fra fremmede køkkener”. Få et underholdende og spændende indblik i hans gastronomi og programmet Nak og Æd med et Nikolaj Kirk foredrag.

2019-10-21T14:34:45+01:00