Boglancering – Rockstjerne eller statsminister
Af: Simon Vanggaard

20. november 2020
15.00-17.00

ROCKSTJERNE ELLER STATSMINISTER

Den 20. november i Bakkehuset lancerer 1. Viceborgmester Simon Vanggaard bogen: Rockstjerne eller statsminister – En fortælling om at blive til noget, men ikke til nogen.

Bogen handler om Simons opvækst på heden, en karriere i politik, og en rejse ind i livets slagside.

Til lanceringen vil både Simon og hans sparringspartner Steen Hebsgaard, fortælle om tankerne bag bogen og processen.
Der vil være mulighed for at tale med forfatteren efterfølgende, og man kan købe et nytrykt eksemplar af bogen.
Arrangementet er gratis, og der vil være en lille forfriskning til de fremmødte.

Om bogen skriver forfatteren følgende:

Da jeg var syv år gammel sagde jeg til min mor:
“Mor når jeg bliver stor, så vil jeg enten være rockstjerne, eller statsminister!”

Siden den dag har jeg arbejdet målrettet med musik og politik.
Jeg har brugt det meste af mit liv på at stræbe efter at udrette, og blive til noget. Ikke på at blive til nogen, eller være tilfreds og tilstede i nuet.
Jeg har forsøgt at løbe fra mine følelser, og tilpasse mig mine omgivelser. Det har bragt mig langt i karrieren, men det har givet mig et handicap.
En dag blev jeg indhentet af sorg, kærlighed, og forældreskab. Jeg havde gjort mig stresset, og kunne ikke løbe fra det længere. Derfor måtte jeg søge hjælp til at lære det jeg ikke havde lært. At mærke efter, og tale om mine følelser.

Den historie er jeg klar til at fortælle nu.

Du kan læse mere om bogen her: https://vanggaardadvice.dk/foredrag/

GRATIS ENTRÉ
2020-09-04T11:07:51+02:00