UNGE SANGERE

MUSICALKONCERT

14. april 2019
20.00 – (dørene åbner 19.30)

Pris: 100,-

KØB BILLET

Unge sangere
Musicalkoncert

Kom til en fantastisk musicalaften med sangerne Lise Nees og Søren Launbjerg samt pianist Jakob Lindbirk!

 

Lise Nees er uddannet klassisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium. Tidl. medlem af både Danmarks Radios Koncertkor og Den Jyske Operas Kor. Videreuddannet i musicalsang i New York hos Elizabeth Howell, Barbra Streisands sanglærer. Hun har spillet hovedroller i bl.a. ”Les Misérables”, ”The Sound of Music”, ”Tordenskiold” og ”Hans Christian Andersen” – alle på de københavnske storscener. Lise holder også masterclasses på Det Danske Musicalakademi, og hun er desuden forfatter til bøgerne ”Syng Musical” og ”Syng Mere Musical” udgivet på musikforlaget Wilhelm Hansen.

 

Søren Launbjerg er skuespiller og sanger. Søren Launbjerg har medvirket i en lang række af de betydeligste musicals, der har været opført i de senere år. Bl.a. Miss Saigon, Rent, Atlantis, Les Miserables, Hair, Sommer i Tyrol og mange andre. Er rektor for Den Internationale Højskole i Helsingør. Søren medvirkede i 2015 i forestillingen The Black Rider på Betty Nansen Teatret. I 2016 var han med i I love Musicals 2.

 

Pianist Jakob Lindbirk er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og The Royal College of London, hvor han har specialiseret sig i repetition og akkompagnement hos den anerkendte engelske pianist Roger Vignoles.

Han er en eftertragtet akkompagnatør, og samarbejder med sangere og instrumentalister i Danmark, såvel som i Skandinavien, England, Tyskland og Frankrig. Jakob Lindbirk er pianist ved Det Ny Teater hvor han også fungerer som repetitør og “vocal coach”. Han er derudover underviser på Det Danske Musikakademi.

Talentkonkurrencen Unge Sangere afholdes i år for 24. gang i Ikast. Her mødes 40 unge sangere ml. 17 og 23, der synger klassisk eller musical, og henover 4 dage deltager de i adskillige aktiviteter ud over selve konkurrencen. Der er bl.a. workshops, kor, ensemblesang, sangcafé og fokus på hygge og fællesskab. Endelig afholdes i forbindelse med Unge Sangere hele 4 offentlige koncerter, nemlig 2 koncerter med professionelle kunstnere og 2 med de unge talenter.

2018-12-19T12:56:13+00:00