Volf alene på scenen

3. marts
20.00 – (dørene åbner 19.00)

PRIS: 180,- / Medlemmer 160,-

I tilfælde af restriktioner fra myndighederne ang. antal tilhørere, vil de som har skaffet adgang sidst blive kontaktet.

KØB BILLET

Så blev det lokalt 🙂

Volf Solo og helt alene på scenen

Henrik Volf, kendt fra Volf Duo og ikke mindst Volf Band, drager nu ud på en længe ventet solo turne’. Helt alene på scenen, med egne sange og covers fra de de sidste 30 år. Stadig med det fanden-i-Volfske storhedsvanvid, godt krydret med en ordentlig spandfuld selvironi, som har præget de forskellige shows siden starten af karrieren.

Men nu også med et drys voksne historier, om hans lange liv på landevejen, og ikke mindst hans måde at takle de forskellige kriser og hug livet og karrieren ind i mellem giver.

Det bliver KUN tale 10 eksklusive solo koncerter, fortæller Volf, der har nerverne uden på tøjet.

– Det er det mest grænseoverskridende jeg endnu har prøvet i min efterhånden ret så lange musikkarriere. Men nu skal det være. Briste eller bære.

Covers & egne sange fra tiden der gik

Henrik Volf har dags dato udgivet alt 142 sange som komponist & tekstforfatter, fordelt over 42 udgivelser i tiden 1984 til 2021. Enten som single-udspil, EP eller album, og siden 2009 som digitalt medie. Og manden  nærmer sig i skrivende stund snart de 3000 koncerter, siden det for alvor startede i 1992.

Så nerver eller ej, så er det en rutineret herre, der nu for alvor står på egne ben.

Web:            

www.henrikvolf.dk