
Det gyldne ord i Bakkehuset
Tidligere chefredaktør fra Ikast Avis, Steen Hebsgaard, interviewer de lokale musikere Henrik Østergaard og Peter Møller Jeppesen, kendt fra Queen Machine
16.30 – 18.00 (dørene åbner 16.00)
GRATIS ENTRÉ
Det Gyldne Ord i Bakkehuset
Det gyldne ord går ud på at skabe en samtale med en eller flere lokalkendte personer og det kan handle om alt mellem himmel og jord. Det er tilrettelagt sådan, at det starter klokken 16.30 og slutter klokken 18.00. På den måde kan man nå det mellem arbejde og aftensmad, og så er der en chance for at man kan finde tid til det i en ellers travl hverdag. Entréen er gratis og vi glæder os til dybe og gode samtaler i Bakkehuset
Dagens gæster: Henrik Østergaard & Peter Møller Jeppesen
Queen Machine er et af Skandinaviens mest populære bands, og bliver ofte kaldt ét af Europas bedste Queen-tribute bands – og 2 af bandets 5 medlemmer har rødder i Ikast.
Denne eftermiddag tager bandets pianist og guitarist Henrik Østergaard og guitarist Peter Møller Jeppesen plads i Bakkehusets guldsofa til en samtale med Steen Hebsgaard om bandets succes, kamp og eventyr, dét at vokse op i Ikast og nu have spillet på scenen til Ikast Musikliv foran venner og familie flere gange, samt på langt større scener, og alt muligt andet.